The Cubicle Island: Pirates, Microworkers, Spambots and the Venatic Lore of Clickfarm Humor

n “microworker” er den newspeakagtige betegnelse for en person, der udfører digitalt idiotarbejde til en meget lav løn, og som ofte er bosat i Østen. Globale firmaer har tit behov for den slags samlebåndsarbejde, når fx billeder skal fritlægges, eller når der skal købes likes og followers på sociale medier. I princippet kan alle opgaver, der kan pindes ud i små delopgaver og udføres digitalt, udliciteres til microworkers. Microworkerne er det ultimative, globale prækariat; daglejere, der kan hyres på minutbasis.

Kunstneren Ilan Manouach har benyttet microworkers i en række værker, der udforsker det ultimativt absurde i dette system af digitale daglejere. Senest i dette værk, The Cubicle Island, hvor opgaven, han har sendt i globalt udbud, har været at skrive nye tekster á ca. 70 ord til eksisterende Øde-Ø-vittighedstegninger (nok en af de mest brugte formler inden for vittighedstegning).

Mange microworkers har programmeret ”bots” til at scanne markedet for småopgaver, og når de finder en, sende et eller andet tilfældigt retur. Går den, så går den. Derfor modtog Manouach da også så mange fuldstændigt tilfældige tekster fra disse bots, at han var nødt til at dele de modtagne tekster op i en white- og blacklist, hvor bot-teksterne røg på blacklisten. Efter at have modtaget tekster gennem nogle måneder, uden at have fået en eneste regulært morsom tekst på white-listen, modtog han en dag fra en bot et flere siders afskrift af et interview med Captain Beefheart fra 70’erne. Da besluttede han sig til at bytte rundt på white- og blacklisten, og bogens tekster repræsenterer således det allerværste og mest tilfældige, det globale prækariat kan præstere.